Identifikation af behov og konceptudvikling

REKREA-projektet har en arbejdspakke, som handler om behovsidentifikation og konceptudvikling. Denne del af projektet skal afdække overordnede mangler og behov i den nuværende monitering af det rekreative fiskeri i Danmark.

I dag er det hovedsageligt erhvervsfiskeriets fangster, der indgår i bestandsvurderingerne, men de rekreative fiskeres fangster udgør en større og større andel af de samlede fangster i nogle områder og for nogle arter. For at sikre at fiskebestandene udvikler sig bæredygtigt, er det i nogle tilfælde nødvendigt at inddrage data fra det rekreative fiskeri i bestandsvurderingerne.

Der er særligt brug for data fra det rekreative fiskeri om, hvor meget der bliver fanget, hvor lang tid der bruges på rekreativt fiskeri i forhold til fangsterne (effort) samt biologiske data som vægt, længe og alder. 

Arbejdspakken om behovsidentifikation og konceptudvikling gennemføres blandt andet ved at studere andre landes erfaringer med at indsamle data fra det rekreative fiskeri og ved at sammenligne de nuværende danske indsamlingsmetoder og data.  

Resultaterne skal bruges til designe de pilotundersøgelser, hvor der skal indsamles data fra det rekreative kystfiskeri ved Fyn samt fiskeriet efter torsk i Øresund, laks ved Bornholm og ål i Storebælt.

 

 

Kontakt

Hans Jakob Olesen
Biolog
DTU Aqua
21 15 42 53

Kontakt

Christian Skov
Lektor
DTU Aqua
35 88 31 16
http://www.rekrea-fisk.dk/Intro/Indhold/Behovsidentifikation
14 OKTOBER 2019