Baggrund og formål med REKREA-projektet

REKREA-projektet skal skabe et forbedret grundlag for fiskeriforvaltningen for torsk, ål, laks og havørred. Det sker gennem udvikling af metoder, der kan sikre de nødvendige data fra det rekreative fiskeri til bestandsvurderingen og forvaltningen

Indsamling af data om rekreativt fiskeri i Danmark

Nogle af de arter, som lyst- og fritidsfiskere fisker efter i Danmark, er også vigtige for erhvervsfiskeriet. Det betyder, at der kan være fiskebestande, som påvirkes en del mere af fiskeri, end forskerne tager højde for i dag, hvor man ved vurdering af bestandene typisk kun bruger tal fra erhvervsfiskeriet.

I de tilfælde hvor der er et rekreativt fiskeri af et vist omfang på en bestand, kan det være vigtigt at inddrage fangsterne i det rekreative fiskeri i bestandsvurderingen. Ellers risikerer man, at bestanden udnyttes mere, end den kan bære.

Danmark har siden 2009 været forpligtet til at monitere det rekreative fiskeri i henhold til EU’s Ministerråds forordning nr. 199/2008 og skal i den forbindelse estimere fangster og fiskeriindsats for det rekreative fiskeri på torsk, ål, laks og havørred. I 2009 udviklede DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Statistik et koncept for en internetbaseret spørgeundersøgelse af det rekreative fiskeri i Danmark baseret på oplysninger fra både lyst- og fritidsfiskere.

Det rekreative fiskeri på de fire arter er vidt udbredt i Danmark og udgør en meget vigtig del af det samlede danske rekreative fiskeri. Fiskeriet dyrkes både af fritidsfiskere med passive redskaber og af lystfiskere med stang og snøre eller på undervandsjagt. 

Rekreativt fiskeri udgør en stigende andel i nogle fiskerier

Betydningen af de rekreative fangster har for visse bestande ændret sig drastisk siden 2009. Det skyldes en kombination af en forholdsvis konstant eller stigende årlig rekreativ fangst i nogle områder og faldende kvoter i det kommercielle fiskeri. Det medfører, at fangster fra det rekreative fiskeri får større betydning i forhold til de samlede fangster, hvilket kan have betydning for bestandsvurderingerne.

De rekreative fangster af torsk blev første gang inkluderet i bestandsvurderingen for den vestlige Østersø torsk i 2013. Foreløbig er det dog kun tyske rekreative fangster, som er blevet inkluderet i bestandsvurderingen for den vestlige Østersø, da data for de danske og svenske rekreative fangster har haft mangler, primært fordi der ikke har været indsamlet biologiske data, dvs. længde, vægt og alder på fiskene.

Selvom de rekreative fangster er inkluderet i bestandsvurderingen siden 2013, blev de ikke inkluderet i kvoterådgivningen i hverken 2013 eller 2014, som derfor kun omfattede de kommercielle fangster. Antagelsen var, at forholdet mellem kommercielle og rekreative fangster ville være konstant, uanset kvoten for kommercielt fiskeri. Det har imidlertid vist sig ikke at være korrekt, og ved bestandsvurderingen i 2015 blev de rekreative fangster inddraget i kvoterådgivningen og kom til at betyde relativt meget.

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som samler de enkelte landes data til en samlet biologisk rådgivning, valgte at lade forvalterne bestemme om de rekreative fangster skulle reduceres og i hvilket omfang. Derfor kom der meget fokus på de indsamlede data omkring fangst og indsats fra det rekreative fiskeri, og hvilken kvalitet data har.

De danske data skal forbedres

Den spørgeundersøgelse for det danske rekreative fiskeri, som DTU Aqua gennemfører i samarbejde med Danmarks Statistik to gange om året, er blevet fremlagt og bedømt af en ekspertgruppe i ICES, som netop arbejder med planlægning af videnskabelige undersøgelser for det rekreative fiskeri.

Konklusionen fra arbejdsgruppen er, at data er egnede til at blive inkluderet i bestandsvurderingsarbejdet, men at der skal foretages visse forbedringer og supplerende undersøgelser. Blandt andet betyder måden, hvorpå data i dag bliver indsamlet via spørgeskemaundersøgelsen, at der kan forekomme en overrepræsentation af meget aktive lystfiskere, som normalt også er dem der fanger mest. Derfor kan fangsttallene være overestimerede.

En kortlægning af spørgeundersøgelsens kvalitet suppleret med indsamlinger og undersøgelser af biologiske data (alder og vækst) vil styrke mulighederne for at inkludere det rekreative fiskeri i bestandsvurderingerne. Kendskab til andelen af fisk, der forsvinder fra en bestand, som følge af rekreativt fiskeri, giver et forbedret grundlag for den biologiske rådgivning og forvaltningen af fiskeriet.

Formål med projektet

På den baggrund er formålet med REKREA-projektet at skabe et forbedret grundlag for fiskeriforvaltningen for bestande af torsk, ål, laks og havørred gennem udvikling af en metode, der kan supplere og kvalitetssikre den eksisterende spørgeundersøgelse og sikre de nødvendige data fra det rekreative fiskeri til bestandsvurderingerne og forvaltningen.

Målet er at skabe et bedre grundlag for forvaltning af nogle af de marine fiskebestande, som både fanges af lyst- og fritidsfiskere og af kommercielle fiskere, og at sikre, at der også er fisk til alle i fremtiden.

 

Opgørelser over rekreativt fiskeri

To gange årligt undersøger DTU Aqua i samarbejde med Danmarks Statistik fangster i det rekreative fiskeri ved hjælp af webbaserede spørgeskemaer. Der er udkommet to rapporter, der opsummerer resultaterne. 

Åle- og torskefangst ved rekreativt fiskeri i Danmark (2009)

Eel, cod and seatrout harvest in Danish recreational fishing during 2012

Kontakt

Hans Jakob Olesen
Biolog
DTU Aqua
21 15 42 53
http://www.rekrea-fisk.dk/intro/baggrund
14 DECEMBER 2018