Forventede resultater af REKREA-projektet

Resultaterne fra REKREA-projektet forventes at indgå i bestandsvurderinger og forvaltningsplaner for udvalgte bestande af torsk, ål, laks og havørred

Bedre bestandsvurdering og forvaltning

I forbindelse med REKREA-projektet vil forskellige metoder til at kortlægge fangst og indsats i det rekreative fiskeri på torsk, ål, laks og havørred blive udviklet. De forskellige undersøgelsesmetoder supplerer hinanden og vil gøre det muligt på kort sigt at forbedre bestandsvurderinger og på længere sigt at sikre en bæredygtig udvikling af forvaltningen af de fire arter. 

Bidragene til bestandsvurderingerne og forvaltningsplaner sker gennem DTU Aquas deltagelse i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og DTU Aquas rådgivning af Miljø- og Fødevareministeriet.

Forvaltningsstrategi for torsk

Et af fokusområderne i REKREA-projektet er torskebestanden i den vestlige Østersø, herunder Øresund. Det forventes, at projektets resultater kan anvendes i forbindelse med bestandsvurdering og rådgivning for torskebestanden i den vestlige Østersø i ICES. 

Projektet udarbejder desuden et forslag til en adaptiv forvaltningsstrategi særskilt for det rekreative fiskeri efter torsk i den vestlig Østersø. I arbejdet med strategien involveres fiskere og andre interessenter i beslutningsprocesserne for at øge sandsynligheden for, at der vil være opbakning til eventuelle tiltag. 

 

 

Kontakt

Hans Jakob Olesen
Biolog
DTU Aqua
21 15 42 53
http://www.rekrea-fisk.dk/intro/resultater
14 DECEMBER 2018